Sophie Gaarde-Nissen

Psykolog med priser fra 950 kr. Tilskud fra danmark muligt.

Om mig

Vi lever i en hverdag, hvor vi konstant bliver konfronteret med en række beslutninger, som skal træffes. Det gør, at vi altid skal tage stilling til det næste step. Der er blevet skabt en forventning om, at vi helst ikke skal stå stille, men hele tiden bevæge os fremad mod et endeligt mål.

Idéen om, at vi skal frem i livet, og at vi skal kunne gøre det hele samtidig, efterlader ikke meget tid til at reflektere over nuet. I mit terapirum ønsker jeg, at fokus skal være på det, der fylder for dig lige nu og her. Jeg ønsker, at terapilokalet skal være et sted, hvor du føler et frirum til at reflektere over de eksistentielle spørgsmål i livet, men også om hverdagens udfordringer. I terapien vil jeg møde dig med nysgerrighed, forståelse og medmenneskelighed, og jeg vil altid udvise stor anerkendelse og empati for de tanker og følelser, du deler. Jeg lover dig, at du vil blive mødt med tryghed, forståelse og åbenhed, og du vil opleve, at jeg er en nærværende og medreflekterende part i vores samtaler.

Det vigtigste for mig er at hjælpe dig til at finde den tillid og det mod, det kræver at åbne op, så vi sammen kan udforske de tanker og følelser, der præger dit liv.


🇬🇧 Sophie also offers therapy in English.

Metode

For mig er terapi et fælles, nysgerrigt arbejde. Jeg er optaget af at lytte til dine fortællinger og forstå din måde at være i verden på. Jeg er motiveret af, hvordan vi sammen kan åbne for flere forståelser og muligheder, der kan skabe refleksion, udvikling og nye måder at forholde sig til velkendte mønstre.

Jeg arbejder narrativt og tilknytningsbaseret og henter inspiration fra det fænomenologiske. Det betyder, at vi sammen udforsker de fortællinger, erfaringer og relationelle mønstre, der præger dit liv, med fokus på hvordan de er blevet formet, og hvordan de opleves for dig i dag.

Ofte begynder forandring allerede i det øjeblik, man stopper op og overvejer, om noget kunne være anderledes. I terapien med mig vil du møde et rum, hvor refleksion og nye perspektiver kan få plads, og hvor det, der er vigtigt for dig, får lov at fylde.

Meget givende oplevelse, der kommer til at gavne mig utrolig meget fremadrettet!

—  F, tidligere klient

Det er generelt meget nervepirrende at åbne op til andre, men det har været meget betryggende at komme og føle, at jeg bliver hjulpet godt på vej.

—  L, tidligere klient

Sophie var super sød og god til at skabe rum, så jeg kunne føle mig set og hørt. Hos hende kunne jeg åbne op om mine følelser og refleksioner, som vi kunne spare omkring.

—  C, tidligere klient

Jeg oplevede at Sophie tog mine bekymringer seriøst, og lyttede til mig. Hun havde en meget aktiv og håndgribelig tilgang til terapi, hvilket gav mig en oplevelse af, at terapien ikke kun virkede under vores samtaler, men også kunne hjælpe mig i min hverdag. Jeg oplevede hurtige resultater hvilket var enormt støttende og motiverende, når det nogle gange kan føles intimiderende og skræmmende at bede om hjælp.

—  A, tidligere klient

Ofte stillede spørgsmål

Book din første gratis samtale her.

At gå til psykolog er en meget personlig oplevelse.

Nogle mennesker har et behov for at gå til psykolog en gang om ugen, andre hver 14. dag eller endnu sjældnere. Nogle går til psykolog 10 gange, mens andre går flere år.

Som tommelfingerregel kan vi sige, at de fleste forløb viser resultater efter minimum 10 sessioner.

Efter din første gratis samtale har både du og din psykolog et bedre billede af, hvad du har lyst til og behov for. Sammen tilrettelægger I en frekvens, der passer ind i dit liv.

En almindelig session hos os koster 1.200 kr.


Er du studerende, ledig eller på anden måde økonomisk trængt, tilbyder nogle af vores psykologer sessioner til 950 kr. Du kan se hvilke inde på vores bookingside.


Er du medlem af Sygesikring danmark, kan du få tilskud til dine sessioner hos Sophie.

Vi tilbyder også klippekort til dig, der gerne vil spare penge på et langt forløb.

Vi har praksis i en gammel, smuk lejlighed på Vesterbrogade 35. Lejligheden ligger i en privat og stille gård.

Bor du udenfor byen, er ude at rejse, eller foretrækker du bare at tage dine sessioner over video eller telefon, kan du sagtens det. Det kan indikeres ved booking af første gratis samtale.