Narrativ terapi

Narrativ terapi tager udgangspunkt i de historier, vi fortæller om os selv. Vi forstår vores liv gennem fortællinger – om hvem vi er, hvad vi kan, og hvad vi har været igennem. Problemet er, at nogle historier kan blive meget dominerende og komme til at definere os på en måde, der begrænser os. I narrativ terapi arbejder man med at adskille personen fra problemet og undersøge, om der findes andre, mere nuancerede fortællinger.

Terapiformen blev udviklet i 80'erne og drejer sig bl.a. om eksternalisering af problemet – altså at tale om problemet som noget, der påvirker dig, men ikke er dig. I stedet for at sige “jeg er angst”, kan man fx undersøge, hvordan “angsten” prøver at styre ens liv, og hvornår man faktisk har stået imod den. På den måde bliver der plads til at få øje på ressourcer, værdier og undtagelser, som ellers drukner i problemhistorien.

I praksis foregår det gennem samtaler, hvor terapeuten stiller nysgerrige og undersøgende spørgsmål. Man leder efter alternative spor i fortællingen:

· Hvornår fyldte problemet mindre?
· Hvad siger det om dig?
· Hvem i dit liv kender til de sider?

Målet er at styrke en mere foretrukken fortælling, som giver handlemuligheder og håb.

Narrativ terapi anvendes ofte ved angst, depression og lavt selvværd, og bruges også i arbejdet med traumer, identitet og familiekonflikter.