Metoder

ACT beskriver sig selv meget godt: accept › forpligtelse › terapi. I ACT arbejder man på at forpligte sig til at acceptere og være med de ting, der er svære. Det kan være tanker eller følelser, men også oplevelser og livsvilkår. Vi bruger meget af vores energi på at kæmpe imod alt det, vi ikke vil have skal fylde i livet. I ACT arbejder man derfor med at invitere tingene indenfor og at stå ved sine værdier, når man hele tiden bliver udfordret på dem.

CFT er en nyere terapiform, der hurtigt er blevet populær blandt moderne psykologer og deres klienter. Metoden har fokus på, hvordan vi taler med os selv. I compassion-fokuseret terapi arbejder vi med at omvende den hårde indre stemme, der konstant fortæller os, at vi ikke er gode nok. Med udgangspunkt i selvomsorg arbejder vi med at opbygge en mere støttende indre dialog.

Drømmeorienteret terapi tager udgangspunkt i de drømme, du har om natten – og i det, de kan fortælle om vågne liv. I stedet for at se drømme som tilfældige billeder, arbejder man med dem som meningsfulde udtryk for noget, der rører sig i dig. En drøm kan fx pege på konflikter, længsler eller sider af dig selv, som ikke fylder så meget eller bliver undertrykt i din bevidste hverdag.

Eksistentiel terapi handler om livets helt store spørgsmål. Hvad er meningen med livet? Hvad er frihed? I eksistentiel terapi er man mindre optaget af symptomer og diagnoser og mere af, hvordan du forholder dig til det at være menneske. Mange oplever kriser, når livet ikke blev, som de troede – eller når de pludselig mærker tomhed midt i det hele.

Emotionsfokuseret terapi handler om at forstå og arbejde med følelser – ikke bare at tænke over dem, men virkelig mærke, hvad de gør ved dig. Mange mennesker har lært at skubbe svære følelser væk eller undertrykke dem, og det kan føre til stress, konflikter eller fastlåste mønstre i relationer. EFT hjælper med at genkende, acceptere og bruge følelserne som vejviser for handling og selvforståelse.

Gestaltterapi har fokus på det, der sker lige nu – i dig og mellem dig og andre. I stedet for primært at analysere fortiden, arbejder man med det, der viser sig i øjeblikket: følelser, kropslige fornemmelser, tanker og reaktioner. Tanken er, at vi ofte lever på autopilot og gentager gamle mønstre, uden rigtigt at opdage det. Når vi bliver mere bevidste om, hvad vi gør og mærker her og nu, får vi mulighed for at vælge anderledes.

Integrationsterapi handler om at samle forskellige dele af dig selv og dine oplevelser, så de ikke længere føles splittede. Mange mennesker oplever indre konflikter, gentagne mønstre eller følelsesmæssig fastlåshed, og terapien hjælper med at skabe sammenhæng mellem tanker, følelser, kropsoplevelser og tidligere erfaringer.

ISTDP er en intensiv, psykodynamisk terapiform, der har fokus på følelser – især dem, vi ubevidst har lært at holde nede. Mange psykiske symptomer opstår, fordi vi undgår bestemte følelser eller konflikter, ofte for at beskytte os selv eller bevare relationer. I ISTDP arbejder man direkte og aktivt med at få adgang til de følelser, der ligger bag symptomerne.

Jungiansk psykoterapi tager afsæt i tankerne fra Carl Jung og har især fokus på at synliggøre de sider af os selv, vi endnu ikke helt kender. Her ser man meget på det koncept, Jung kaldte individuation – processen med at blive og føle sig som et mere helt menneske.

Kognitiv adfærdsterapi handler om sammenhængen mellem det, du tænker, føler, gør og mærker. Hver gang du føler noget, påvirker det dine tanker, adfærd og krop. I terapien arbejder man derfor med at få øje på de tankemønstre, der sætter gang i svære følelser og ændre dem, hvis de ikke fungerer for dig.

Metakognitiv terapi handler om vores forhold til vores egne tanker. Lidt forsimplet kan man sige, at det ikke er så vigtigt, hvad du tænker, som hvad du gør, når tankerne dukker op. Hvis du begynder at analysere, bekymre dig eller gruble videre, kan tankerne vokse sig store og tunge. Lærer du derimod at lade dem passe sig selv, mister de ofte deres greb.

Narrativ terapi tager udgangspunkt i de historier, vi fortæller om os selv. Vi forstår vores liv gennem fortællinger – om hvem vi er, hvad vi kan, og hvad vi har været igennem. Problemet er, at nogle historier kan blive meget dominerende og komme til at definere os på en måde, der begrænser os. I narrativ terapi arbejder man med at adskille personen fra problemet og undersøge, om der findes andre, mere nuancerede fortællinger.

Neuroaffektiv terapi tager udgangspunkt i, hvordan hjernen, kroppen og følelserne hænger sammen. Når vi bliver overvældede, går i alarm eller lukker ned, sker det ikke kun mentalt – det sker i hele nervesystemet. Terapien hjælper med at forstå, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi reagerer, som vi gør, og hvordan vi kan skabe mere regulering og tryghed.

Parterapi handler om det, der sker imellem jer. De fleste par oplever perioder med misforståelser, konflikter eller afstand – men nogle gange sætter mønstrene sig fast. I parterapi arbejder man med at forstå, hvad der sker i jeres samspil: Hvordan taler I sammen? Hvad trigger jer? Og hvad længes I egentlig efter fra hinanden?

Psykodynamisk terapi handler om at forstå det, der ligger under overfladen. Mange af vores reaktioner giver mening, når vi ser dem i lyset af tidligere relationer og erfaringer – også selvom vi ikke selv er bevidste om sammenhængen. I psykodynamisk terapi er man optaget af, hvorfor de samme konflikter eller følelser bliver ved med at dukke op, og hvad de egentlig handler om.

Systemisk terapi har fokus på relationer og de sammenhænge, vi indgår i. I stedet for at se problemer som noget, der kun ligger i det enkelte menneske, ser man på, hvordan de opstår og opretholdes i samspil med andre – fx i familien, parforholdet, på arbejdet eller i sociale fællesskaber.